Lille Thor har vi fået fra Androma Collies
i Slovenien, en skøn kombination af de fantastiske avlslinier, jeg selv
bruger - både på moderens og faderens side. Der er ikke så meget at
skrive om ham endnu andet end at han kommer til Danmark d. 21. maj ved
hjælp fra en norsk opdrætterven, som sætter ham af på vej op igennem
Danmark fra Verdenshundeudstillingen i Salzburg 🙂
Det
bliver så spændende at følge ham, han er allerede meldt til sine første
2 udstillinger: Klub show i Salzburg, d. 20. maj og Cert.udstilling i
Collieklubben i Ry, d. 3. juni - uhhhh, hvor jeg glæder mig 🙂
22/5:
Endelig efter en lang og varm køretur fra Salzburg fik vi lille Thor
hjem til DK. Han gik lige ind i flokken uden problemer overhovedet!!!!
Jeg er så stolt af mine dejlige hunde, at de bare sådan uden videre
accepterer sådan en lille ny tilflytter 😀
Det vidner endnu engang om, hvor vidunderlige temperamenter jeg har på
mine avlslinier, og de bliver givet videre til deres afkom til fulde!
Han er en utrolig nem og rolig hvalp, ved hvad man mener, når man skal
have ham til noget - super dejligt på trods af "sprogbarrieren" 😉
Han
var jo til sit første show i Salzburg i babyklassen og minsandten om
ikke han fik SL1 med en super flot kritik - og blev BIM baby 😀 Er bare så stolt over denne vidunderlige dreng, som det skal blive spændende at følge ....
8/12, 10 mdr gammel: Nu må det vist være på tide at skrive lidt igen om Thor. Han udvikler sig til noget nær det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet: Super temperament, utrolig venlig og kærlig, ser sit snit til at hoppe op på skødet af folk, hvis de sidder langt nok nede og fuld af gåpåmod og personlighed - og udover dette er han så helt vidunderlig smuk. Han har været udstillet nogle gange i baby- og hvalpeklassen, hvor han hver gang har vundet sin klasse og blevet BIM baby/hvalp, foreløbig 2 gange i juniorklassen, hvor han begge gange har vundet klassen, og den ene gang blev han endda BIR 😮 - Jeg er meget spændt på hans udvikling, nu han snart træder ind i de voksnes rækker, en HD-fotografering skal vi også lige have overstået i løbet af forsommeren. Jeg har planlagt en del udstillinger med ham næste år, og da han jo vinder så meget, kan man næsten ikke lade være - måske skal han også med Zedric til Tyskland nogle gange 🤩 - jeg elsker simpelthen bare den skønne dreng, og det gælder vist for alle, der kender ham 😘