Regnbuebroen

Regnbuebroen
(Forfatter ubekendt)

Lige inden man når himlen, ligger der et sted der hedder Regnbuebroen. Når
et dyr dør, - ét, der har været specielt knyttet til én hernede - vil dyret
stoppe ved Regnbuebroen. Der er enge og bakker hvor alle vore særlige venner
kan løbe og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin og vore
venner har det varmt og dejligt.
Alle de dyr, der har været syge og gamle har fået deres helbred og kræfter
igen, de der var sårede eller lemlæstede er hele og stærke igen, ganske som
vi husker dem i vore minder om gamle dage. Dyrene er glade og tilfredse, de
mangler kun en enkelt lille ting: de savner hver især én, der betød meget
for dem, én, de var nødt til at forlade.

De løber alle sammen og leger sammen som en stor flok - men der kommer en
dag, hvor en af dem pludselig stopper og stirrer mod horisonten. Øjnene er
klare og intense og den ivrige lille krop begynder at skælve over det hele.
Pludselig forlader den heldige flokken og flyver over det grønne græs,
hurtigere og hurtigere går de små ben.

Du er blevet opdaget, og når du og din specielle ven endelig mødes igen,
klynger I jer til hinanden i glædesstrålende genforening, for aldrig at
skulle skilles mere. Glade kys regner ned over dit ansigt. Dine hænder kan
igen kærtegne det elskede hoved og du kan endnu en gang se ind i de
tillidsfulde øjne der tilhører dit kæledyr, der så længe har været
forsvundet fra dit liv men aldrig fra dit hjerte.

Så kan I krydse Regnbuebroen sammen........