Lille, men seriøst hobbyopdræt af collier i alle 3 farvevarianter

Princess & Casey, hhv. 7 og 8 mdr gamle, august 2011

 
April 2011: fra venstre: Far Zedric, datter Happy (B-kuldet) og mor Xenia - med Louise - og "kennelmor" ude til højre i billedet - tak Anne for det dejlige billede :-)

To foreign visitors: Unfortunately I do not have the time to translate all this text (and on the other pages as well), but do not hesitate to send me an email if you want to know more about us and our kennel and dogs. WE SPEAK ENGLISH, WIR SPRECHEN DEUTSCH, NOUS PARLONS FRANCAIS
 


Har i januar 2009 gennemgået DKK's opdrætteruddannelse med efterfølgende kennelbesøg af en af DKK's kennelkontakter - her er et uddrag af, hvad han skrev i rapporten: ".... Alle hunde virker glade og tillidsfulde, tager villigt kontakt, er alle i flot pels og foderstand, bevæger sig frit omkring overalt i huset. Når de sover eller er alene hjemme, opholder de sig i hvert deres rum. Der er pænt og ordentligt overalt"

Han var overordentlig tilfreds med, hvad han så  - så det er jo bare skønt....

En hvalp herfra vil:

 Være ormebehandlet + vaccineret 1. gang

 Have en stambog i Dansk Kennel Klub (FCI) + være registreret i Dansk Hunderegister

 Være chipmærket + have fået en sundhedsattest hos dyrlægen

 Være øjenlyst med en ECVO-øjenattest

 Få hvalpepapirer med vedr. råd og pasningsvejledning + en pose af det hvalpefoder, som hvalpen har fået her 
 
 - og selvfølgelig have oceaner af kærlighed og god socialisering/prægning med i bagagen hjemmefra

                              *********************************

 I vil som hvalpekøbere få:
 
 Tilbud om 1. års betalt medlemskab af Dansk Collieklub, så kan I se, om det er noget, I vil fortsætte med

 Tilbud om 1 gang betaling af et hvalpemotivationskursus - ex. hos DKK

Ronja, 10 uger gammel, prøver at hypnotisere et blad :-)


Vi  bor i Sporup/Farre lidt syd for Hammel i det midtjyske på et dejligt landsted i frie og landlige omgivelser

Startede op som kennel i november 2006, og jeg forventer at bruge de klassiske engelske collie-linier meget, da netop denne type collie tiltaler mig mest - og selvfølgelig som første prioritet bruger jeg naturligvis kun sunde og nervefaste hunde i mit opdræt.

Vi er medlem af DKK (Dansk Kennel Klub) og DCK (Dansk Collie Klub) og jeg har taget DKK-opdrætteruddannelsen i januar 2009 og DKK's lovpligtige hundeholderuddannelse i april 2011. Desuden planlægger jeg en uddannelse indenfor adfærd i løbet af de næste år samt som ringtræner, evt. hvalpeinstruktrør begge dele hos DKK. Se mere om kurser længere nede ...

Jeg vil ikke bruge alverdens tid og plads her til at beskrive collien som race i detaljer, det er der så mange af mine opdrætter"kolleger", der gør ganske glimrende, og derudover er der også en racebeskrivelse af FCI-standarden for collier på www.collie.dk , hvor man også kan finde virkelig mange "guldkorn" mht. collien, hvalpe, opdrættere, udstilling m.m.m. Den hjemmeside kan varmt anbefales, der er også et kort og en fortegnelse over opdrættere i DK.

Blot vil jeg sige (og gentage ), at for mig er collien noget nær den perfekte race: Et venligt og mildt væsen, hengiven, altid villig til at "høre efter" og forstår meget hurtigt, hvad det er, man vil have den til at gøre, på vagt uden at være en decideret "vagthund" med hvad deraf følger. Det eneste, man skal være klar over, når man anskaffer sig en collie er, at den ikke trives i omgivelser med "dårlige vibrationer", dvs. råben og skrigen og skælden ud tit og ofte - det er en relativt "blød" hund, man slet ikke behøver at råbe ad, den forstår næsten med det samme, hvad man mener, også uden at man skal råbe, blot tale bestemt - og så ALFA OG OMEGA - som for den sags skyld gælder i enhver form for børne- og dyreopdragelse: Fremfor alt: KONSEKVENS, KONSEKVENS OG ATTER KONSEKVENS - det er den røde tråd i det.

Motionsmæssigt kræver collien heller ikke det store, det er bare synd, hvis den skal gå dag ud og dag ind i den samme have uden at komme ud og opleve verden. Vi gider jo heller ikke læse den samme avis flere gange . Og så ER der jo ikke noget flottere syn, end en (eller flere) collier i fuld firspring henover åbne marker, der kan man se, at det er det, den er skabt til, men det er jo ikke alle forundt at kunne lade den gøre det, hvis nu man ikke lige bor på eller tæt på landet. Så kan man køre en tur ud på landet/tíl stranden (her uden for badesæsonen!), hvor man kan lade den løbe - den vil elske det

Når alt dette er sagt, må man ikke glemme, at en hvalp - selvom det er en collie - har brug for bestemthed og "sætten på plads", den er også grænsesøgende, men dog i mindre grad end mange andre racer, og som før nævnt, er den som regel hurtigtopfattende, og så ligger det simpelthen til racen at være velopdragen og at behage sin ejer/"floklederen".

Vore hvalpe bliver født, vokser op og bor HELE deres tid hos os inde i huset, hvor de er en aktiv del af familielivet og vænnes til de daglige lyde af f.eks. støvsuger, opvaskemaskine, skramlen i køkkenet, folk der kommer og går etc.. Så skal de prøve at køre i bil samt jævnligt lytte til en cd med lyde af bl.a. lastbiler, skud, fyrværkeri m.m. Da dette er tids- og energikrævende, laver vi aldrig mere end 1-2 kuld hvalpe om året hos os, da vi mener, det er til hvalpenes bedste, at der er tid og energi til at få dem vel-socialiseret og præget, så de er så godt beredte til deres nye familier, som vi kan gøre det herfra.

I det hele taget kan det varmt anbefales, at man som kommende hvalpekøber sætter sig grundigt ind i tingene, især hvis man er 1. gangskøber. Tag rundt og kig hos de forskellige opdrættere og find ud af, hvad jeres mavefornemmelse siger jer, både om opdrætterens visioner med sit opdræt og stedet, hvor hvalpene er født og har levet i deres første leveuger. Der findes utroligt meget litteratur om emnet, noget bedre end andet, men som nævnt andetsteds er det virkeligt guld værd at studere både DKK's og DCK's hjemmesider, der er meget rigtig godt om emnet, også bøger og DVD, hvis man ønsker det.

Hundene vokser op i smukke omgivelser

Vores vej i Brabrand en vinterdag i 2010 - Xenia forrest, Zedric bagved