HVALPETRÆF
A-kuld + B-kuld
12/9-2010 løb det første hvalpetræf af stablen - i pausen mellem to voldsomme skybrud!!!!! Det var en skøn dag, alle hyggede sig. Først gik vi en tur, så fik vi kaffe og der blev vist lidt soignering - alt i alt en herlig dag. Desværre fik vi afbud fra 4 (Silver+Happy (A+B kuldet) Charlie, Beauty (B-kuldet) og Ace (A-kuldet) og de var meget savnede!!!!!
Hvor var det en fryd at se så mange smukke collier sammen - de er virkelig nogle gode repræsentanter for racen - især overvældede lille Allie (Alicia) os allesammen - hun var jo den sidste tilbage i A-kuldet og havde vundet vores hjerter helt og aldeles - sjældent har jeg set så smuk en tricolour - både sort og tanfarve - wauw!!!!!! De er alle godt byggede, har smukke pelse og et herligt og stabilt temperament - og alle ejere var mere end tilfredse, det varmer jo mit gamle opdrætterhjerte - så der blev planlagt lidt udstilling m.m. - blidt "skubbet" lidt til af mig 🤩
Jeg var ovenud lykkelig og totalt tilfreds med mine to kuld - de eneste, jeg så ikke har set siden de rejste hjemmefra, er de to drenge Ace og Charlie, men dem håber jeg på snart at få nogle nye billeder af 🤩